Folkeudstillingen

UCENSURERET UDSTILLING

Hvert år afholder Skovbo Kunstforening en åben ucensureret folkeudstilling i Borup Kulturhus.

 

Her kan alle udstille deres værker. På folkeudstillingen er der plads til 30 udstillere, og her vises kunst af bl.a. glas, keramik, maleri, tegning, foto, skulptur m.m.

 

Formålet med folkeudstillingen er at give mulighed for at eksponere den kunst, som man beskæftiger sig med i hverdagen og chancen for at vise sine værker frem samt muligheden for at lade sig inspirere af hinanden.

 

Folkeudstillingen afholdes i slutningen af et kalenderår, og ønsker man at udstille nogle af sine værker, kan tilmeldingen først ske, når vi slår det op her på hjemmesidens forside, hvor vi altid har opslag om vores kommende arrangementer. Det er som regel i september/oktober, at vi annoncerer folkeudstillingen.

 

Vi annoncerer også folkeudstilingen via vores nyhedsbrev, samt i Avisen Midtsjælland.