Et centralt element i udstillingen er hendes storformat-oliemalerier, der tager udgangspunkt i gamle fotografier. Her arbejder hun med det, hun selv beskriver som en “arkivbaseret erindring”, hvor billedernes oprindelige historier er ukendte, men alligevel rummer genkendelige, menneskelige fortællinger. Fotografierne stammer blandt andet fra russiske familiealbum samt private samlinger, men i hendes bearbejdning får de nyt liv og en ny betydning. Ved at overføre fotografierne til maleri indlejrer Nina Kleivan tid i værkerne og skaber en langsommelighed, der står i kontrast til nutidens hurtige billedstrømme på sociale medier. Samtidig tilføjer hun kryptiske og forstyrrende elementer, der udfordrer beskueren og opfordrer til fordybelse.