Arrangementer


Udstilling med Tina Jørstein og Christian Bundegaard

Sted: Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup
Udstillingen: kan ses fra 8. maj – 12. juni 2022 lør- og søndage kl. 14:00 – 16:00 eller efter aftale
Gratis adgang

Fernisering: søndag den 8. maj 2022 kl. 14:00 – 16:00

Denne udstilling er med to billedkunstnere. Disse to kunstnere har ikke tidligere udstillet sammen, men her har de skabt en flot udstilling, hvor de komplimenterer hinanden meget fint.

Christian Bundegaard
Christian Bundegaards malerier er genremæssigt inspireret af elementer fra de seneste hundrede års udvikling af malerkunsten med særlig vægt på det koloristiske. Motiverne er oftest landskabsabstraktioner og detaljer fra det nære miljø der opløses i linjer, former og farveflader. 

Paul Klee har sagt, at kunsten ikke gengiver det synlige, men gør noget synligt. Christian Bundegaards billeder synliggør vores evne til at opfatte utallige nuancer, bevægelser og dybder i et enkelt glimt.

Hans værkers flertydige, kromatiske og formmæssige abstraktioner viser, ligesom deres ofte underfundige titler – “The Winter Flower Choir” – at virkeligheden vibrerer på måder, vi endnu har til gode at kunne sætte ord på. 

Netop dér kommer Bundegaards malerier – i olie på lærred og digitalt fingermaleri på iPad’en – ind i billedet. 

Christian Bundegaard er født 1961 i Risskov. Han er autodidakt, har udstillet i København, New York, Genève, Palma de Mallorca, Bruxelles og på Bornholm; er repræsenteret i kunstsamlinger i bl.a. FN, Indenrigsministeriet og Europa-Kommissionen, og bor og arbejder på Bornholm og Mallorca. 

Tina Jørstian
Tina Jørstian maler med udgangspunkt i den håndgribelige virkelighed. Det interessante er, hvordan hun bearbejder denne virkelighed, for hun er primært optaget af at skildre de indre billeder, vi danner af det vi ser, det vi erindrer, og det vi forestiller os.

Farverne betyder også noget. Tina Jørstian maler med en farveskala domineret af gråtoner med enkelte, men markante indslag af kraftigere kulører som citrongult. Alt sammen noget, der er med til at give en gådefuld stemning over scenerierne. Den fysiske virkelighed er der stadig, men den er på vej til at forsvinde ind i de diffuse farvelag, der næsten antager karakter af at være fra en anden dimension af mere sjælelig karakter. Som kunstner arbejder Tina Jørstian med antydninger, hun holder nogle døre åbne for tolkninger i denne retning. 

Hos Tina Jørstian er det lyset, man lægger mærke til. Det gråtonede flor af farve giver en hemmelighedsfuld stemning over malerierne, som om man befandt sig i en grænsezone mellem den verden, vi kender, og en anden, gådefuld, men ikke mindre reel verden. 

En verden, som den enkelte beskuer kan tolke efter eget forgodtbefindende. På den måde bliver vi selv aktivt handlende i Tina Jørstians billedunivers. Selv medskabere af disse spændende og dragende malerier. 

Hvad angår motivet, ser vi bylandskaber, ”rigtige” landskaber og kar stående i mere eller mindre abstrakte farveflader. Og så opdager vi, at fællesnævneren har noget at gøre med rum, døre og portaler: En port i gadebilledet, en dør åbnende op til et andet diffust og sløret rum. Men hvad med krukkerne? Her må man se på det engelske ord ”Vessel”, der indgår i titlen. Et ord, der som så mange andre i det engelske sprog, har en dobbeltbetydning. Det kan både betyde ”skib” og ”krukke” eller ”kar”, men i psykologisk forstand kan ”Vessel” også referere til det indre rum, den mentale beholder så at sige, som rummer det psykiske materiale.

Uden al sammenligning i øvrigt og blot for at understrege, hvordan Tina Jørstian arbejder, er dette, hvad William Turner gør i sine bedste malerier: lægger en hinde af sløret lys i gule, hvide eller orangerøde farver indover motivet, så det næsten antager en selvstændig karakter. Bliver malerier og skildringer af lyset selv.